Sådan sorterer du batterier
Sortering af Batterier
Dette skal sorteres som Batterier
- Alle former for batterier af en størrelse, der kan komme ind i batteribeholderen
- Batterier fra fx legetøj og småt elektronik, fx computere og mobiltelefoner
Dette skal ikke sorteres som Batterier
Bilbatterier og andre større batterier over 500 g (fx til el-cykel eller el-løbehjul) skal afleveres på genbrugsstationen, eller dér hvor de er købt.
Sorteringsinformation
Batterier, der sidder fast i produkter og ikke kan komme ind i batteristanderen, kan afleveres i ordningen for Farligt affald.
Husk ...
Udtjente batterier skal afleveres i en genbrugsbeholder til batterier og må ikke smides i skraldespanden. Dette er for at hindre miljø- og sundhedsmæssige risici.
Indsamling af batterier
Bor du i etageejendom, så indsamles batterier i den opstillede batteriboks ved skabet til farligt affald. Batterierne kan også afleveres direkte i skabet til farligt affald eller på kommunens genbrugsstationer.
Bor du i villa, kan batterier afleveres på kommunens genbrugsstationer.
En række detailhandlere tager også imod brugte batterier.
Hvad sker der med de brugte batterier?
Vis alle
Batterierne sorteres
Efter indsamling afleveres batterierne til producentansvarsordningerne, som står for den videre behandling.
Som del af denne behandling transporteres batterierne til et sorteringsanlæg på Sjælland. Her sorteres batterierne efter deres kemiske sammensætning, hvorefter de transporteres til udenlandske specialbehandlingsanlæg i henholdsvis Tyskland, Finland, Frankrig og Polen.
Råstoffer fra batterierne udvindes til genanvendelse
De specialiserede anlæg skiller batterierne ad, og råstoffer som bly, kobber, nikkel, mangan, kobolt, jern, messing, zink og aluminium indgår i produktion af nye produkter.
De ikke-genanvendelige materialer fra batterierne bortskaffes ved forbrænding, mens en mindre andel går til deponi.
Reel genanvendelsesprocent
Der er ikke opgjort reel genanvendelse for batterier, da det er producentansvarsordninger, som står for behandling af batteriaffald.