Villa: Nu må ituslået porcelæn og keramik kommes i miljøboksen
Fra 1. juni 2025 er der to ændringer i indsamlingen af miljøboksen i villaer:
- Der må nu kommes ituslået porcelæn og keramik, samt mindre trykflasker i boksen. Større mængder skal afleveres på en genbrugsstation.
- Derudover vil vi i forbindelse med tømningen af boksen fremover tage boksen med til eftersortering. Det betyder, at når du sætter din røde miljøboks ud til tømning, så vil du modtage en ny rød boks i stedet for at få den gamle tilbage.
Vi ændrer indsamlingen for at passe på vores renovationsmedarbejdere/chauffører – så de ikke skal stå på vejen og sortere det farlige affald. Det er ikke blot mere sikkert for vores chauffører i trafikken, men også langt mere effektivt.
Den nye boks fungerer helt på samme måde, og du skal blot benytte den, som du plejer. Ved næste tømning, sætter du igen den nye miljøboks ud, og renovatøren vil endnu engang ombytte miljøboksen.
Keramik og porcelæn som farligt affald
- Ituslået porcelæn og keramik kan stilles i ejendommens miljøskab til farligt affald. Brug kassen med piktogrammet for porcelæn.
- Bor du i hus, kan du lægge det ituslåede porcelæn i den røde miljøboks til farligt affald.
- Har du større mængder, skal det afleveres på en genbrugsstation.
- Intakt porcelæn og keramik skal afleveres til genbrug.